forsøde

Danish

Etymology

From for- +‎ sød (“sweet, thus: pleasant”) + -e (“verbal suffix”).

Pronunciation

IPA^(key): /fɔrsøːdə/, [fʌˈsøːˀðə]

Verb

forsøde (imperative forsød, infinitive at forsøde, present tense forsøder, past tense forsødede, perfect tense har forsødet)

sweeten (to make pleasing)
At forsøde tilværelsen.
To sweeten life.